Visninger: 274

Sæson 2019/2020 

Hold og nr.: 
Rishøj Performance, Hold  23
Rishoj Elite15 hjopv 04

Trænere: 
Mie og Mitzi

Sted: 
Hal B

Ugedag og tidspunkt: 
Tirsdag, kl. 19.00-21.00. Første træning er den 3.september 2019

Holdbeskrivelse:

Vi byder velkommen til en spændende sæson på det nye rytmehold Rishøj Performance. Holdet er for øvede rytmegymnaster, der enten har erfaring med rytmegymnastik eller dans. I løbet af sæsonen vil vi fokusere på en god grundtræning af hele kroppen, for at forbedre kropsbevidstheden og kropskontrollen. Holdet kommer både til at arbejde med den traditionelle rytmegymnastik, samt det mere danseprægede. Vi lægger derudover stor vægt på at opbygge et godt fællesskab på holdet. Vi arbejder på forskellige serier, både med og uden håndredskab, for at sætte det hele sammen til en fantastisk opvisning, som vi viser frem henover foråret. Vi forventer at deltage i 5-7 opvisninger/events.

Der vil i løbet af sæsonen blive afholdt mellem 1-3 weekendtræninger, hvor der er mødepligt. Træningen i weekenderne vil vare ca. 3 timer.

Vi forbeholder os rettet til at holde en optagelsesprøve, hvis vi finder dette nødvendigt, så vi får det bedst mulige hold. Her vil vi lægge fokus på rytmesansen, smidighed, styrke, koordination samt samarbejde med de andre gymnaster, og selvfølgelig holdånden.

Så hvis du har lidt erfaring, er frisk på at blive udfordret og klar til at give dig 100% til holdet, samt danne nye venskaber, så er Rishøj Performance holdet for dig.

Der må påregnes ekstra udgifter til dragter, samt transport til de forskellige opvisninger.

Foto: Fra hjemmeopvisningen 2015

Click her for at gå til   fotologo eller på videologo2